Der er brug for hjælp

Jeg gennemførte en spørgeskemaundersøgelse på LinkedIn, facebook og min hjemmeside tidligere på sommeren, og resultatet overraskede mig. Det tyder på, at der er brug for hjælp.

Jeg gennemførte en spørgeskemaundersøgelse, og det var hovedsageligt nyansatte (under 2 års ansættelse efter universitetet), der svarede. Min undersøgelse viste, at 70 pct. godt kunne tænke sig at kunne hente hjælp hos nogen uden for gruppen af nærmeste kolleger, ledere og chefer.

Nyuddannede konsulenter i det offentlige har brug for hjælp
Se coachingpakker her

Mentor eller coach?

67 pct. kunne godt forestille sig at arbejde med en mentor eller coach. 37 pct. ville gerne kunne sparre med en kollega i en anden kommune. 35 pct. syntes de fik god sparring hos deres leder eller chef.

Mange har brug for hjælp

Da jeg gennemførte spørgeskemaundersøgelsen, blandt især nyuddannede offentligt ansatte konsulenter, tidligere på sommeren, var det ment som en form for brugerundersøgelse for den konsulentbog, jeg skriver på.

Det ville være dumt at bruge et par måneder på at skrive en bog, ingen havde brug for. Jeg begyndte at skrive på bogen, fordi jeg gennem 15 år har været med til at ansætte, tage imod og oplære rigtig mange nye konsulenter. Selv efter jeg havde forladt en kommune, jeg havde været ansat i, blev jeg kontaktet af konsulenter, der havde brug for sparring. Så jeg tænkte:

Hvorfor blive ved med at sige det samme igen og igen? Hvorfor ikke bare skrive det ned, så flere kan få gavn af det?

Det er jeg så i gang med, men samtidig har jeg valgt at åbne min coachbiz, for jeg har det svært med ikke at hjælpe (hvis jeg kan), når jeg ved, at der sidder nyansatte konsulenter ude i kommuner og regioner, der har brug for hjælp.

2 Comments

  1. Pingback: De fleste konsulenter bliver introduceret til deres nye job -

  2. Pingback: Det svære samarbejde på tværs -

Leave Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *