Det er okay ikke at kunne alt

Der er en tendens til, at vi skal kunne alt hele tiden: levere på jobbet, være en fantastisk kæreste, en god mor, en veninde der altid er der, veltrænet og veloplagt. Især nyuddannede kæmper med at finde work-life-balance.

Træt kvinde ved skrivebord mangler work-life-balance

Undersøgelser viser at 20-25 pct. af alle nyuddannede føler sig stressede og op mod hver 7. ender med en sygemelding (Kilder: ”Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016” og PFA).

Nyuddannede hårdere ramt

Nyuddannede døjer i højere grad med søvnproblemer, indre uro og hjertebanken. Samtidig føler de sig mindre produktive, arbejdsdygtige og mere trætte og uoplagte end andre grupper på arbejdsmarkedet. De nyuddannede oplever, at de hele tiden skal præstere. De skal hele tiden gøre deres bedste for at kompensere for at være ny i teamet. De ønsker at vise, at de er lige så gode, som de mere erfarne kollegaer.

Mor med sygt barn taler i mobil.

Jeg har selv stået i dilemmaet mellem at levere på arbejdet og svigte min familie. Eller føle mig utilstrækkelig på arbejdet for at kunne være der for mine børn. Når børnene for tredje gang på en måned må holdes hjemme fra institutionen, fordi de har feber, ondt i maven eller mellemørebestændelse, så kan det være rigtig svært at få hverdagen til at trænge sammen.

Du har brug for hjælp for at finde work-life-balance

Især hvis der ikke er et støttesystem og du er helt alene med opgaverne, hjem og børn. Mange unge flytter til de store uddannelsesbyer for at få en uddannelse og bliver ofte boende, når de får det første job. Med tiden kommer børn til. Du føler dig splittet og har svært ved at finde den berømte work-life-balance.

Du tror måske endda at du SKAL klare det hele selv. Det er den direkte vej mod stress og kan ende med en sygemelding, når alt ramler.

Det skal du ikke. Der er en grund til det gamle ordsprog:

It takes a village to raise a child.

Der er en større og større tendens til at vi vil have det hele. Være fantastiske kærester, have eget hus, have, bil, ferier til fjerne destinationer, hygge med veninderne og et træningsprogram, der kan konkurrere med en professionel atlet. Men det er okay at prioritere.

Det er okay at der er en periode, hvor du fokuserer på færre ting. Det tager tid at komme ordentligt ind i et nyt job. Det tager tid at finde rytmen som ny familie. Først da jeg lærte at acceptere at jeg ikke skulle det hele på én gang og at det var okay at bede om hjælp, fandt jeg balancen.

Der er hjælp at hente:

Snup genvejen til work-life-balance og arbejdsglæde

Leave Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *