En tilbagevendende udfordring er, at samarbejde på tværs af sektorer (afdelinger, centre, forvaltninger). Samarbejdsudfordringerne opstår ikke af ond vilje, men ofte fordi hver sektor har sin faglighed. Og til fagligheden hører forskellig lovgivning, standarder og meget andet, der ikke altid er så lette at kombinere. Sektorerne er netop opbygget for at styrke fagligheden, men enhver organisering har fordele og ulemper og en af ulemperne er, at det kan være svært at samarbejde. Derfor opstår der i disse år det ene brobygningsprojekt efter det andet, hvor medarbejdere og ledere på den ene mere kreative måde end den anden, skal lære hinanden bedre at kende.

Men pas på ikke at falde i fælden med at gøre det mere kompliceret end det behøver.

Skab sammenhængskraft

En god metode til at skabe sammenhængskraft på tværs af sektorer og afdelinger er ved at afholde en-to workshops med deltagelse af nøglemedarbejdere fra de to sektorer. Den smarte måde at gøre det på, er ved at tage udgangspunkt i et borgerforløb. Udvælg enten en typisk borger eller en af de mere komplicerede borgere, der virkelig sætter systemet på prøve, og tag udgangspunkt i det.

Sådan gennemføres processen

  1. Definer visionen og målet. Dette gøres af ledelsen (direktionen/chefen). Det er vigtigt at det er et SMART-mål og at visionen er klar.
  2. Nedsæt arbejdsgruppe med de vigtige nøglepersoner. Sørg for at få medarbejdere med fra alle de afdelinger eller teams, som borgerforløbet berører.
  3. Udvælg en typisk eller særlig kompliceret borgercase, som der tages udgangspunkt i.
  4. Kortlæg samtlige arbejdsgange i borgerens forløb. Dette gøres i arbejdsgruppen og kan med fordel gøres med post its, der kan flyttes rundt.
  5. Identificer udfordringer/problemer undervejs og skriv dem på en anden farve post its. Skriv også løsningsforlag og gode idéer på en tredje farve post its og placér dem undervejs i forløbet.
  6. Prøv så at lave det ideelle borgerforløb. Tag så vidt muligt udgangspunkt i borgeren. Er der arbejdsgange, som ingen værdi har for borgeren? Hvis der ikke er et lovmæssigt krav om at de skal være der (som fx dokumentationskravet), så drop dem.
  7. Er det praktisk muligt at gå fra de nuværende arbejdsgange til det I har skitseret som det ideelle borgerforløb? Hvorfor? Hvorfor ikke? Præsenter det nye forløb for ledelsen og uddyb de initiativer, der skal til, for at gennemføre ændringen. Det kan være nødvendigt at gøre hver forandring til et selvstændigt projekt.

Kørt fast  processen

Er I kørt fast i processen?

  1. En løsning kan være at gennemføre et fokusgruppe interview med en borgergruppe, der er i målgruppen for udfordringerne. Hvordan oplever de et borgerforløb? Hvad ville de ønske kunne være anderledes? Hvad synes de fungerer godt?
  2. En anden løsning er at spørge et par borgere om du må følge dem på deres vej gennem systemet. Det kan dog være ret kompliceret og blive til en langvarig proces, især hvis borgerforløbet ikke rigtigt er så velfungerende i dag. Metoden er dog meget effektiv på eksempelvis et sygehus eller i et ambulatorium.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *